Ruth

Min søster, Ruth,  var ældst af os 8 søskende, når vi regner den hjemlige søskendeflok.
Tre piger og fem drenge var vi. Ruth var så den ældste blandt os, der var født i samme kuld, havde ligget i samme kurv og ædt af samme trug.
Vi havde to ældre halvsøskende – en pige og en dreng – som boede hos deres mor i den anden ende af byen. De var et resultat af vores fars ungdoms bekendskab eller forlovelse med Tømrerens Thora.

Mellem børnenes mor, Thora, og vores far var vistnok megen uløst konflikt med mange gnister og  tænders gnidsel. På talefod var vores far og Thora ikke, har vi forstået og i og med, at vores far aldrig talte om Thora med os børn, så sagde han heller aldrig noget ufordelagtigt om noget eller nogen.
Efterladte dokumenter lader dog ane afvikling af pekuniær “mellemværende” med Thora, da arven efter fars mor, blev gjort op og en form for “erstatning” til Thora blev afviklet.

Jeg var selv henved konfirmationsalderen før jeg blev bekendt med, at jeg havde to halvsøskende og har så siden hørt flere versioner af, hvad nogen mente skete – eller ikke skete mellem min far og de to børns mor.

I søskendeflokken talte vi åbent indbyrdes om de to halvsøskende. Vores fars lukkethed om omstændigheden, blev respekteret og ingen konfronterede ham med den.
Måske var hans iltre og heftige temperament en medvirkende årsag.

En fantastisk storesøster var Ruth, har hendes to yngre søstre, Kirsten og Grethe, tilbagevendende givet udtryk for, når talen faldt på deres indbyrdes søster -og pigerelationer.
Ruth var deres mentor og forbillede med sine råd og dåd i såvel teenageår som i voksen alder. “ Søstre ved en tilfældighed, venner ved et valg”, kan man sige.

Ruth blev født den 25. November 1935 i Horne og døbt i Horne kirke på faderens 27 års fødselsdag den 10. Maj 1936. Det var mormoren, Maren Andersen, der holdt hende over dåben. Moderen stod ved siden og fadderne var morfaren Hans Andersen og landmand Hans Marius Larsen, Horne. Hans Marius Larsen kender vi egentlig pt. ikke så meget til, ud over, at hans navn figurerer med Ruths dåbsnotat i kirkebogen.

Vi kan så gøre os vore tanker, om det Larsen navn, der står på den gamle dragkiste, som i så mange år stod på loftet derhjemme.

Mine to ældste søskende, Ruth og Ejnar, er pseudotvillinger grundet den korte afstand i deres individuelle aldre. Om det læser du andet sted, som linkes til, sidst i denne tekst.

Ofte, når vi derhjemme talte om slægten, så spurgte vores mor: “Hvad blev der mon af morfars søster”?
Min morfar lærte aldrig sin far at kende. Min morfars søster, var ligesom min morfar født i Asnæs på Sjælland, uden for ægteskab. For min morfars vedkommende kom hans far, Bager Carl Sørensen, aldrig ind i billedet. Omend man vidste, at han arbejdede på Brøndbyvester Mølle frem til 1. Maj 1895, og at han blev eftersøgt.

For min morfars halvsøsters vedkommende var faderen kendt og han nævnes ved navn i forbindelse med alimentationen.
Vi ved at vores morfars halvsøster kom i familiepleje hos en vognmandsfamilie, der boede på lokaliteten Asnæs ved Sjællands Odde. Vi ved også, at de to familier havde kontakt og omgang med hinanden.

Morfars halvsøster blev gift med en landmand, og vi har oplysninger om, at de ihvertfald fik to børn sammen. En pige og en dreng.
Pigen, der var født 1914 fik ved dåben navnet: Ruth Erika Iris Hansen. Og det er denne Ruth Erika Iris Hansen som min storesøster Ruth f. 1935 i Horne, er opkaldt efter.

Når vores mor derhjemme spurgte: Gu ved, hvad der blev af morfars søster så mente hun: Gu ved hvad der blev af Ruth Erika Iris´mor. Den information fik vi så ikke styr på, mens min mor endnu levede.

Ruth startede sin pligtige skolegang i 1942 og blev sammen med jævnaldrende skolebørn henvist til at modtage undervisning i den vestlig ende af byen, da besættelsesmagten havde beslaglagt Grundskolen. Der var en instruks om, at kom der luftalarm, skulle eleverne søge ly i præstegårdens kælder. Ved en luftalarm sås en dreng gå alene gennem byens gader, det var Ruth’s bror Ejnar, der under alarmen valgte at gå hjem istedet for at søge til præstegårdens kælder.
Ruth viste gode evner for skolearbejdet, for forståelse og indlæring. Hendes skolegang var uproblematisk og da vi i vores familie ikke havde tradition for lange skoleforløb, afsluttede Ruth skolen efter at have gennemført de syv års skolepligt.

Omkring konfirmationsalderen havde Ruth et uheld med sin cykel som hun væltede på og faldt så uheldigt, at hun smadrede to fortænder. Ruth kehrede sig meget om sit udseende og de to stifttænder optog meget af hendes opmærksomhed, men som årene gik, forligede hun sig med tingenes tilstand.
Der var otte års forskel i alder mellem min søster Ruth og jeg selv.
Ruth passede til tider sine yngre søskende, når vi var alene hjemme. Så fik vi lov til at låne hendes ur med selvlysende visere og tal, hvis vi til gengæld forholdt os i ro under dynen, efter vi var puttet i seng. Så strøg hun ellers ned på østerbro, hvor der var så megen ungdommelig leben og samling af tidens unge ved Voigts Minde, ved slæbestedet for enden af Sct. Hansgaden, ud for bager Rasmussen og ved Roklubben og hos veninden Connie Nielsen, der boede i nr. 50 sammen med sine søskende Kurt som hun var tvilling med, Poul, Arne og Gerda. ( Bamse, Zeleppo, Kokki og Pippi), alle sammen brave unge håbefulde mennesker. Huset de boede i, var Iøvrigt blot det ene af to huse i byen, hvor jeg erindrer at have set stenbrobelægning i køkkenerne – pigsten som jo var natursten – vel at bemærke.

I skoletiden havde hun haft jobs med børnepasning og andre småopgaver, som dengang var så almindelig. Hun passede børn hos Sagfører Perregård og var i huset hos Dommer Dige. Var i viktualieforretning hos Ilse Levin i Østergade og tjente hos fasterens renseri  Perawin i Odense. Ruth lærte syning hos mormoren, der havde egen systue og hun arbejdede som tilskærer hos konfektionsfabrikken “Binggeli”, hvor også mormoren i en periode var ansat.
I december måned 1953 giftede hun sig med Svend og sammen fik de med tiden tre børn. De bor en tid i Svendborg og flytter så til Faaborg.
Ruth hjemmesyede skindjakker i privat entreprise og udførte sideløbende sociale opgaver. Hun ekspederede couture i Kjolehuset og udførte postekspeditioner på det lokale posthus. I nogle år dyrkede hun aktivt lystfiskeri med moderne letvægtsgrej efter havørred og laks sammen med Svend. Ruth arver hus i 1970 efter en faster og onkel og hun og Svend bebor huset i nogle år.  Ruth og Svend gik hver til sit sidst i 1970’erne. Svend døde i 1981 efter nogen tids sygdom med leukemi og eftervirkninger af et trafikuheld.
Ruth træffer KL på den tid, hvor hun er ansat i “Kjolehuset” og hun gifter sig med ham. Ruth afhænder huset efter at KL er kommet ind i billedet. Sammen med KL køber hun hus med vandudsigt på Bøjden. På den tid var KL kommet i en selvpåført personlig opposition til Ruths familie som han ikke ønskede at se i sit hjem, så når Ruth modtog besøg af familien, var det uden KL’s vidende.

I en moden alder uddannede Ruth sig i begravelsesforretnings metier og bedrev i fritiden et personligt seriøst medlemskab af Rebekka Ordenen.

Sine sidste år boede Ruth på Vestfyn sammen med KL. Han bragte desværre ikke noget godt, trygt eller håbefuldt med sig ind i ægteskabet hvor hans aparte meritter gav Ruth stedse ar på legeme og sjæl.

Ruth blev i juli 1999 involveret i et trafikuheld og døde samme dag af sine kvæstelser i ambulancen på vej til sygehuset i Odense.

‘Pseudotvillinger → klik her←