Barometer II

Vores far var på sin vis sin egen “lille meteolog”. Han aflæste det gamle barometer hver dag og tog derved dagligt bestik af vejrets skiften, hvad enten han blot agtede sig en tur rundt i Klinteparken, en tur til havs, ville ud at sejle, gå til skovs for at sætte fælder, gå på jagt alene eller sammen med andre eller som sagt blot bare følge vejret og når han var “i det hjørne”, så citerede han tilmed vejrvarsler. Ikke fordi han var overtroisk, men nok mest fordi han fornemmede et snert af en svunden almuekultur i ordene.
Det gamle barometer har vi derhjemme haft i al min tid. Barometeret og en gammel loftlampe, er noget af det første jeg husker.
I min tid, i barndomshjemmet, har barometeret blot haft to pladser på væggene derhjemme. Den første plads på væggen i spisestuen mod øst hvor det gamle pendul ur som slog timeslag havde sin plads og siden havde barometeret sin plads på væggen i samme stue mod syd, ved siden af døren ud til køkkenet.
Hvis barometeret er et arvestykke fra møllen, så har min far arvet det i 1933, det år hans mor – Karen Cecilie – døde ved juletid. Barometeret er så flyttet med, da min far og mor flyttede til Faaborg og boede på Sandegyde, siden på Vestermølle og i Smidts gård i Vestergade, en kort tid på Kalekovej og sidst, fra 1943, på Østerbrogade.
Alle steder har barometeret haft sin plads på væggen. Alle steder er det blevet set og brugt til at aflæse vejrets bevægelser. Med tiden lærte vi børns os at duppe med en finger på barometeret og se efter, i hvilken retning pilen flyttede sig. Sådan gjorde vores far, og så gjorde vi det samme.
Man siger, at et barometer helst skal hænge i et værelse med en nogenlunde stabil temperatur. Ikke for tæt på en kakkelovn og helst ikke i direkte sol. De regler blev ikke lige overholdt derhjemme, ihvertfald når det gjaldt afstand til kakkelovnen. Det tog vi så ikke så nøje, eller også vidste vi dengang ikke bedre. Det gamle barometer målte luftens tryk i millibar.
Det hedder sig, at indtil det 17. Århundrede kendte man ikke til luftens tryk. Man vidste ganske enkelt ikke at luften havde tyngde. Lufttrykket ved havoverfladen er almindeligvis 1013 mb (millibar) hvilket svarer til 760 mm hg (kviksølv) og det var de tal vi kunne genkende i radioens udsendelser, når der på kortølge og mellembølge var meddelelser til fiskere og andre af søens folk – udsendelser vi tilmed gav os tid til at lytte til Juleaften.
Derhjemme holdt vejret aldrig fri. Det var alle steds nærværende, vedkommende og til tider påtrængende, men til enhver tid velkomment. Barometeret fik jeg af min storebror Ejnar, engang vi hjemme hos ham snakkede om effekter fra vore forældre og jeg fortalte ham om mine erindringer om barometeret. Så pillede han barometeret ned af væggen og gav mig det med ordene: “ Du skal ha’ det her”.