0 I Fra tiden i Faaborg

Efterår

Når badesæsonen gik på hæld og efteråret nærmede sig, blev brofagene taget ind på sandstranden til opbevaring for vinteren. Badehuset blev lukket ned og badestranden tømtes for badegæster. Badelivet sygnede hen og stranden blev mennesketom.
Fine efterårsaftner viste sig fra deres bedste sider og så blev der på sejeste vis klavret rundt på den nøgne bro og balanceret liggende på vandrette planker i dyb koncentration. Der blev fisket både med og uden krog. Fiskeredskaberne var de simplest mulige. En snor, en åbnet musling og den der fiskekrog, der kunne være uden modhager og så en god portion tålmodighed. Fiskeriet blev afpasset efter, om der var havblik med spejlblank vand eller krusninger og små bølger på vandet.

En spand med vand, blev brugt til opbevaring af fangsten, indtil aftnens fiskeri var overstået, så blev fangsten igen sluppet løs og fulgt af interesserede blikke, der så fisk og krabber flygte til alle siden for at gemme sig bag nærmeste tangtot.

Vi børn havde stjernestunder ved badestrandens bro, når efteråret meldte sin ankomst og de lyse timer blev kortere og skyggerne længere – stunder som kunne udvikle sig til alvorsstunder, når vi engang imellem fandt et kuld druknede kattekillinger i en sæk drivende i vandet.

Så blev der holdt begravelse og forargelsesandagt oppe i skrænten og i en tid derefter tilset gravsted.

I skrænten var der et mageløst insektliv med padder og kryb. Vi gik aldrig forgæves om vi ville studere nærmere hvad som rørte sig og hvis vi væbnede os rigeligt med tålmodighed. Det hændte, at vi stødte på et firben, der tabte halen i bar forskrækkelse eller at en stålorm eller snog lod sig se mens rugende småfugle skældte ud og så kurede vi på bagdelen ned ad den lerholdige skrænt og lavede dybe furer i vegetationen.

Sådanne lune efterårsaftner lå mågerne på vandet, virrede med halerne, ordnede fjer og småsnakkede og var indbyrdes fredsommelige, modsat i stormvejr, hvor de flaksede hektist rundt i høj fart og udstødte høje skrig og gjorde opmærksom på deres tilstedeværelse.

Når vi langt om længe vendte snuden hjemad og gik gennem den mørke park, mærkedes varme luftlommer blandt træer og buske veksle med kølige steder.
Vel hjemme, bag de små buede ruder passerede dagens begivenheder revy for det indre syn og der blev tænkt på morgendagens skole, hvor nogle af os ville mødes igen.
En stille fryd lod røre på sig.

I radioen hørtes fiskerinoteringer og farvandsudsigter fra Doggerbanke, Fladengrunn, Vikingebanke og andet ude fra Nordsøen og så var der hilsner til søens folk og måske også lidt lektier til skolen.